- Lykkebjørn picnic i Skagen
Lykkebjørnen tænkte yderligere at sende de syge børn på en picnic udflugt til Skagen. Derfor blev der lavet 1000 tørklæder kun til Bamsemuseet, som skulle indbringe penge til denne tur. Smukke aflange silketørklæder designet af Charlotte Sparre, pris. kr. 348,- Tørklæderne kan købes i Bamsemuseets butik.
Lykkebjørn picnic til Skagen søndag d. 17. September og mandag d. 18. September
50 glade mennesker deltog i udflugten, de nu er gledet over i mindernes bog, som en af de dage, hvor alt lykkedes. Vejret var strålende, skaggule huse glitrede i solen. Køreturen gik med Sandormen ud til Grenen, hvor der havde dannet sig en lille lagune, hvor børnene kunne soppe i det lune vand. Bagefter ind til Bamsemuseet, hvor have og museum dannede ramme om oplevelser, som førte børnene og de voksne ind i bamsernes forunderlige verden af fortid og nutid. For de voksne var det eventuelt nostalgi, men for børnene var det nok handlinger:
Bamser, der soler på stranden. Bamser på en byggeplads. Bamser som cirkusartister og bamser der skåler ved langbordet og siger hip, hip, hurra, som de selv gjorde med is og sodavand.
Aldrig har Bamsmuseet rummet en så massiv glæde og nysgerrighed, aldrig har vi følt det mere berettiget end denne uforglemmelige søndag.
Skagens Vandrehjem var det faste tilholdssted for opholdet. Alt var omhyggeligt arrangeret med familierum og familieborde med mad og underholdning, med alvor og fest. Til alle der bidrog med denne picnic tur til Skagen, skal det lyde en stor tak, fordi i gjorde det muligt. Vi håber, med dette forsøg, at skabe en årlig tradition for “Lykkebjørne” picnic til Skagen.
- Lykkebjørne på besøg i Holstebro
Holstebro Børnebibliotek fejrede Bamsens fødselsdag hele oktober måned 20016. I den anledning var Skagens Bamsemuseum blevet bedt om at deltage/hjælpe. Museet udlånte blandt andet bamsetableauer fra eventyrets verden, som Rødhætte og Ulven, Hyrdinden og Skorstensfejeren, Bamseudgaven af maleriet Hip, Hip, Hurra af Skagens maleren P.S.Krøyer samt en kopi af Kong Frederik d. 9´s bamse samt bamser syet som kronprinsparret iført tro kopi af deres bryllupsdragter, og naturligvis de lokalt fabrikerede Venø, Struer og Holstebro bamser.
Der var Bamsetegne-konkurrence. Billedkunstner Liz Hempel-Jørgensen´s H.C. Andersen eventyrbillede skulle farvelægges og bedste billede vandt en “Lykkebjørn”, doneret af Skagen Bamsemuseum.
Den 27. oktober var erklæret international Bamsedag, og Holstebro Børnebibliotek inviterede børn med bamser og forældre til en alsidig underholdningsdag, hvor presse og tv var med. Skagens Bamsemuseum havde arrangeret sig med Vivi-Ann Lennartz, den kendte bamsemager, der viste hvordan en bamse bliver syet.
Udstillingen blev en stor succes ifølge bibliotekar Mette Holmegaard, og Skagens Bamsemuseum var glad for at kunne bidrage til de gode oplevelser og udvide kendskabet til Bamsens Venner.
- Udstilling i Odense og Århus
Selv om det blev lidt koldt og blæsende, og Skagen havde færre besøgende, ja så stod bamserne ikke stille inde i Skagen Bamsemuseum. Flere af dem havde pakket og var draget ud for at besøge forskellige byer i Danmark, for har børn ikke tid til at komme til Bamsemuseet, ja så må Bamsemuseet komme til dem.
I December måned besøgte bamserne Odense og Århus.
I H. C. Andersens Museum i Odense optrådte mange glade bamser som eventyrskikkelser i kendte H. C. Andersen eventyr, og der var salg af “Lykkebjørne” til fordel for kræftramte børn på Odense Sygehus, og lodtrækning om en uges ophold i et feriehus i Skagen under vinterferien. Opholdet gjaldt for hele familien.
Det var et storstilet samarbejde mellem H. C. Andersens Hus og Skagens Bamsemuseum. 200 stk. nummererede Lykkebjørne blev solgt til Kr. 100,- pr stk.
Næstformanden for Bamsemuseets Venner Dr. Phil. Else Marie Bukdahl, tidligere rektor for det Kongelige Danske Kunstakademi forestod lodtrækningen og overrakte checken fra bamsesalget til børnene på kræftafdelingen på Odense Universitetshospital.
Arrangementet fik hjælp af Danmarks smørrebrøds-dronning Ida Davidsen
Hun komponerede en “Bjørne Mad” og kom selv og serverede for de syge børn på hospitalet. Ida Davidsen var utrættelig. Varmt og følsomt fik hun selv de meget syge børn til at smage på Bjørne Mad. Ida Davidsen tilegnede yderligere Odense Universitetshospital afd. kræftramte børn det økonomiske overskud ved salget af Bjørne Mad fra hendes restaurant i vinter månederne
Bjørne Mad var en succes, børnene elskede den, og fremover vil den kunne købes forskellige kendte steder i Danmark. Hver gang der sælges en Bjørne Mad, går et beløb til kræftsyge børn
I Århus på Aros Kunstmuseum boltrede bamserne sig med racer biler. Udstillingen “Bamser og Biler” skulle tale til de fleste børn og mange voksne, for hvem har ikke ligget på gulvet og sagt “dyt, dyt” og forestillet sig hersker over mange hestekræfter.
Jo, bamserne havde travlt ind under jul.
- Generalforsamling
Onsdag d. 12. Juli 2006 blev den årlige generalforsamling for Bamsemuseets Venner afholdt.
Det blev en dejlig dag med glade og engagerede bamse venner. Mange ideer blev vendt, og kendskab til Bamsemuseets Venners virke blev uddybet.
Hjælpsomheden og villighed til at stille op og lægge navn til en god sag i Bamse ven regi blev fastslået.