- Japanske Bamsesparebøsser
De ”Japanske” Bamsesparebøsser også kaldet Bjørnebanden blev hurtigt et publikum ”hit”, og de fortsætter nu deres succes med at samle penge ind til fordel for kræftsyge børn.
- Udstilling i Børnebiblioteket, Hinnerup
Udstilling på Børnebiblioteket i Hinnerup, en udstilling af nye og gamle bamser fra Skagens Bamsemuseum, gav ligeledes lejlighed til at udstille/sælge salgsartikler til fordel for kræftsyge børn
- Donation fra Lions Club damer
Donation: Lions club for damer, som i Skagen kaldes ”ANNA ANCHER” donerer 10,000 kr. til Bamsemuseets Venner. En generøs gave, der sammen med beløbet fra Skagens Rotary club og andre godgørende initiativer bidrager til, at vi fortrøstningsfuld ser frem til at kunne arrangere vores tredie ”Lykkebjørn” picnic til Skagen for kræftramte børn med familie (fra Skejby sygehus og Aalborg sygehus).
Udflugten vil finde sted hen på sen sommeren.
- Teddy Bear Fair
Velkommen til Teddy Bear Fair på Bamsemuseet Oddevej 2 A
Billedkunstner Liz Hempel-Jørgensen og bamsemageren Vivi Ann Lennartz bød på aktiviteter for ethvert bamsehjerte. Her var bamse sudoku. Malede magneter. Skulpturer, der forestiller de kosmiske bjørne. Kunstbøger, der fortæller om livets mange genvordigheder og pudsigheder for bamsebørn. De besøgende kunne male på bamse sparebøsser af ler, på sprællemænd skåret ud af træ. De sidste skulle man selv samle og få til at sprælle.
Bamser blev syet. Fine små bamser i forskellige farver, med mange kære udtryk og fine former, lige til at knuselske.
Der var en dejlig stemning, der blev puslet og sludret. Der var stort engagement af børn såvel som voksne.
- Verdensballetten
D.24. juli om aftenen var der Verdensballet samt operasang i Skagen ved Den Tilsandede Kirke.
Det ypperste indenfor balletverdenen og operaen var repræsenteret, og det blev en uforglemmelig aften, der afsluttede med at kunstnere og bamsefolk mødtes på Skagens Bamsemuseum, hvor slagter Munk trakterede, og gæsterne donerede – til fordel for Foreningen Bamsemuseets Venner (kræft syge børn).
- Lykkebjørn Picnic
- 14 – 15. Sep. ”Lykkebjørn” picnic til Skagen for kræftramte børn med familie (fra Skejby og Aalborg sygehus).
Der var stor tilslutning til arrangementet, og de til formålet donerede penge muliggjorde at kunne glæde så mange.
Picnic til Skagen begyndte traditionen tro med modtagelse på Skagens vandrehjem. Efter indkvartering og frokost drog alle, børn samt voksne med sandormen til Grenen. Vejret var strålende. Solen skinnede, havet viste dovne dønninger, og sandormen bugtede sig hen over strandfladen ud på spidsen, hvor Vesterhav og Kattegat mødes. Der blev de modtaget af en sælunge, der lå og solede sig. Den lå længe stille, og til sidst, da den ligesom vinkede farvel og svømmede derfra, var alle glade. For det var en rask lille sæl.
Så gik turen til Bamsemuseet, hvor bamserne stod klare til at modtage børnene i deres egen forunderlige og charmerende verden. Der var is og kage i haven, og så gik turen tilbage til vandehjemmet, hvor der var aftensmad og underholdning.
Et overraskende indslag i picnic turen var overrækkelse af bærbare computere, en generøs gave fra Skagens borgere til de kræftsyge børn på sygehusene Skejby, Ålborg samt Odense
En stor tak til de mange, gode Bamse venner, der gjorde et stort arbejde for at gøre denne udflugt vellykket.
Vi glæder os til næste år!
- Reception på Skejby A4
8.oktober inviterede Skejby Sygehus A 4 afdeling kræftsyge børn Bamsemuseets bestyrelse til reception i anledning af foreningens støttearbejde for de kræftsyge børn.
Ved samme lejlighed og på samme sted indviede Bjørn Nørgaard (formand for Foreningen Bamsemuseets Venner) en net café samt et play room, en aktivitet og et sted, som har været et stort ønske fra hospitalet, de indlagte børn samt deres familie.
Det glædede bamsemuseets Venner meget, at de kunne opfylde dette ønske gennem donation, og det blev til en uforglemmelig dag.
- Udstilling på ARoS
For fjerde gang var Skagens Bamsemuseum inviteret til at udstille på AROS Junior
1. december åbnede udstillingen ”Bjørn, Bjørne og Bamserne.”
Udstillingen består af skulpturer, forklarende eventyrmalerier og håndsyede bamser.
Det er en fortælling om de fire bjørne: Stjerne Bjørn, Mystiske Bjørn, Grønne Bjørn samt Moder Bjørn med Lille Bjørn – Bjørne, der repræsenterer drømme, visdom, beskyttelse af samt forståelse for naturen, kærlighed og tillid.
Bjørn Nørgaards bjørneskulptur vogter det hele og henleder opmærksomheden på Bamseforeningens Venners arbejde med syge børn. Der er meget at se på og meget at spørge om for videbegærlige børn.
Kunstnerne og idemagere bag udstillingen er billedkunstner Liz Hempel-Jørgensen, Thy, Bamsemager Vivi Ann Lennartz, Mols, og museumsdirektør Jonna Thygesen, Skagen Bamsemuseum.
Udstillingen blev til i samarbejde med koordinator, mag. Art Anne Mette Høncke, AROS Aarhus Kunstmuseum. Som de foregående år har kunstmuseet indvilliget i salg af vore artikler til fordel for kræftramte børn. Udstillingen varer ind i 2009