2016

  • ARoS

Årets ARoS Bamseudstilling er inspireret af Monet. I den forbindelse har vi lavet en opstilling, hvor Krøyer møder Monet. Bamserne afholdte en flot lille reception i samme anledning.

Krøyer møder Monet

Krøyer møder Monet

Krøyer møder Monet

Krøyer møder Monet

  • Besøg på Bifrost

Fastelavn er over os og bamserne drog mod Kunstskolen Bifrost for at overraske alle eleverne med en fantastisk fastelavnsmaske de selv kunne udsmykke.

Elever og lærer på Bifrost blev overrasket da bamserne kigge forbi til fastelavnsløjer

Elever og lærer på Bifrost blev overrasket da bamserne kigge forbi til fastelavnsløjer

  • Rosa fra Rouladegade

Kender du Rosa fra Rouladegade? Det gjorde alle børnene i Skagen da hun i Marts gæstede Kappelborg i samarbejde med Skagen Bamsemuseum.

Bamse og Rosas Isbjørn byder alle børnene velkommen

Bamse og Rosas Isbjørn byder alle børnene velkommen

Rosa og hendes band var fantastisk underholdende

Rosa og hendes band var fantastisk underholdende

  • Påskestemning på Bamsemuseet

Operasanger Jens Christian Wandt og Skagen Bamsemuseum kunne indbyde til fantastisk stemningsfuld påske eftermiddag. Der var fællessang, gode historier og solistiske indslag af Jens Christian Wandt og Bamsemuseet bød på kaffe og kringle til at smøre stemmebåndet.

  • Harlekin pris til Bamseven

Bamsernes ven, skuespiller Ole Thestrup, er i år den stolte modtager af den nordjyske Harlekin pris. Vi ønsker vores kære ven et kæmpe tillykke med prisen og glæder os til næste gang vi ser ham i Skagen.

Ole Thestrup med vores søde piger i Iscafeen

Ole Thestrup med vores søde piger i Iscafeen

  • Bamseudstilling på Skagen Odde Naturcenter

Bamserne har i år været så heldige at kunne udstille på Skagen Odde Naturcenter hele sommeren. I disse fantastiske omgivelser har bamserne rigtig kunne slå dig løs og vi har derfor haft mulighed for at udstille en stor variation af bamser, heriblandt Karen Blixen, Kosmiske Bjørne, Pas de Deux Royal, Unika bamser etc.

Christiania bamsen af Per Cederholm

Christiania bamsen af Per Cederholm

  • Mors dag workshop

I år afholdte Bamsemuseet Mors Dag Workshop, hvor alle børn kunne kigge forbi og lave en overraskelse til deres mor. Der var mulighed for at lave gaver i alle prislejer og mange børn kiggede forbi vores lille kreative værksted.

Nogle af de kreative børn

Nogle af de kreative børn

mors-dag

  • Forår på Bamsemuseet

Børnehuset Trindelvej blev i år inviteret til forårshygge på Bamsemuseet. Børnene fik først læst en historie højt om det at plante et frø og lade det vokse op. Derefter fik de selv lov til at plante forskellige frø som de efterfølgende skulle passe i børnehaven eller hjemme hos dem selv. Børnene var meget tålmodige og lyttende til den gode historie og da vi efterfølgende bød på fri leg i båden og i bamsehaven kunne al deres energi blive skudt af inden turen igen gik mod Børnehuset på Trindelvej.

Børnene lytter koncentreret da der bliver læst historier op

Børnene lytter koncentreret da der bliver læst historier op

  • Bamsepicnic i Skagen

Efter at have deltaget i Bamsetræf på Rohden sidste år ville bamserne i år inviterer alle deres nye venner til Bamsepicnic i Skagen. Arrangementet strakte sig over en hel weekend, hvor mange af deltagerne ankom allerede fredag aften, til socialt samvær og kreativ bamse aktiviteter. Lørdag morgen kunne vi så alle samles til morgenmad og senere kunne vi sammen med vores bamser begive os afsted mod Grenen, hvor vores bamsepicnic skulle afholdes. Sikke et hyggeligt arrangement. Alle blev udstyret med varme tæpper, og picnic kurve samlet af Birgit i Iscafeen, der var både kaffe, te, sandwich og chokolade. Derefter var der besøg på Skagen Museum, kreativ værksted på Bamsemuseet samt tid til at nyde Skagen inden vi om aftenen kunne sætte os til bords med lækker mad fra Slagter Munch, gode historier fra de forskellige deltagere og skønt selskab. Søndag Morgen måtte vore veje igen skilles, men ikke før vi havde indtaget en herlig morgenmad og talt færdig om alle vore gode historier om bamserne og deres venner.

Bamserne var klar til picnic på Grenen med sin varme strikketrøje, picnic kurv og varme tæppe.

Bamserne var klar til picnic på Grenen med sin varme strikketrøje, picnic kurv og varme tæppe.

  • Loppemarked til fordel for Kræftsyge Børn

Engang imellem er det godt at få ryddet op og ryddet ud. Dette gælder også for et Bamsemuseum. Med hjælp var vores gode veninde Anne Madirazza kunne vi i år afholde et forrygende loppemarked med fund fra kælder og loft, her blev bl.a. solgt gammelt porcelæn fra Iscafeen, billeder fra Bamsemuseet og alverdens dingenoter fra hvem ved hvor. Det blev en succes og alle pengene fra salg ved vores loppemarked går til Kræftsyge børn.

Anne og Jonna arbejder hårdt med at stille alle lopperne frem

Anne og Jonna arbejder hårdt med at stille alle lopperne frem

  • Sommerfest på Skejby Sygehus
  • Bamserne havde en forrygende sommerfest på Skejby Sygehus afd A20. Lille Malthe havde æren af at åbne iskiosken som dagen igennem var velbesøgt. Derudover bød dagen på Ottos Pølsevogn, Cirkus Krone og mini tog fra Modelparken.Bamsemuseets deltagelse ved Sommerfesten i Skejby er bl.a. sponsoreret af Foreningen for Bamsemuseets Venner, men også igennem diverse indsamlinger

    Lille Malthe åbnede iskiosken

    Lille Malthe åbnede iskiosken

  • Jan Schou på Bamsemuseet

Den kendte skuespiller Jan Schou, som især er kendt for sit Revy arbejde kom i sommers på besøg på Bamsemuseet. Med sig havde han sin egen og sin fars bamse, som han havde besluttet nu skulle flytte hjemmefra. Vi på Bamsemuseet er beæret over disse fine nye gæster og vi glæder os til at lærer dem bedre at kende.

Jan Schou og venner blev modtaget med rød løber da hans bamser skulle flytte ind

Jan Schou og venner blev modtaget med rød løber da hans bamser skulle flytte ind

  • Bifrost på Bamsebesøg

Ved Bifrost årlige besøg på Bamsemuseet blev de først budt på en overdådig frokost af Jonna. Udover Bifrosterne havde Jonna som en overraskelse også indbudt Hans med de røde seler fra Skagen Odde Naturcenter og Kirsten Lind fra Grenen Kunstmuseum til stor begejstring for alle. Herefter kunne elever, forældre og lærerer på Bifrost besøge diverse museer i Skagen inden turen igen gik mod Randers. En festlig dag som altid.

Jonna byder velkommen i haven

Jonna byder velkommen i haven

  • Rasmus Klump 65 år

I år fejrer Rasmus Klump 65 år og i den anledning har vi, af egmont kunne låne Rasmus Klump bamser fra flere årtier. På Bamsemuseet kunne vi derfor i efterårsferien lave en fantastisk udstilling for at fejrer ham. I samme forbindelse blev båden lavet om til Biograf, hvor man hver dag kunne følge Klump og vennerne på nye eventyr. Derudover havde egmont sponsoreret flere flotte præmier til brug i bamsernes tegnekonkurrence. I hele uge 42 kunne man nemlig dagligt vinde en præmie, hvis man indleverede et fødselsdagskort til Rasmus Klump.

Rasmus Klump blev inviteret i Cirkus Bamseweis af museets Bamser

Rasmus Klump blev inviteret i Cirkus Bamseweis af museets Bamser

Vanen tro kunne du i år også bage pandekager over bål på Bamsemuseet. Som altid var arrangementet godt besøgt af både unge og gamle. Det er altid hyggeligt at se nye mennesker til dette arrangement og vi mærker tydeligt hvordan interessen stiger år for år og gengangere udtrykker deres begejstring for arrangementet.

Pandekage spisere hyggede efter arrangementet

Pandekage spisere hyggede efter arrangementet

Pandekage bagere i fuld gang

Pandekage bagere i fuld gang

  • Julefest på Skejby Afd. A20

14. december kunne bamserne deltage i årets julefest på Skejby Sygehus. Bamseven og Operasanger Jens Christian Wandt havde i forbindelse med din fødselsdag ønsket sig donationer til Foreningen for Bamsemuseet Venner. Disse flotte donationer blev brugt på at lave en ekstra god julefest for børnene og deres familier på afdelingen. Der var både Julemand, juletræ, julemad og julegaver hvilket alt sammen gav en helt fantastisk julefest.

En stor tak skal lyde til Jens Christian Wandt og en glædelig jul fra alle bamserne.

Juletræet med sin pynt

Juletræet med sin pynt

Billedet er lånt af Skagensavis Fotograf: MIchael Egelund

Jens Christian Wandt overrækker her sin fødselsdags donation til Jonna Thygesen. Billedet er lånt af Skagensavis Fotograf: Michael Egelund

 

 

Gem